Alle YouSee-kunder mister nu radiosignalet

Alle YouSee-kunder mister nu radiosignalet

image title: 
Foto: Oleg Dudko/123rf.com
Tidligere på måneden valgte Norge, som det første land i verden, til trods for protester, at slukke for sit FM-radiosignal.

På Fredag bliver det så danskernes tur, når YouSee slukker for sit FM-radiosignal.

Slukningen af FM-radiosignal har dog ingen indflydelse på dit signal, når du kører bil - kun i hjemmet.

Hvis man fremadrettet vil høre radio fra YouSee, skal man enten have fat i en digital DAB-radio eller høre radio gennem tv’et eller apps til telefoner. Man kan endda bestille en gratis stueantenne.

LÆS OGSÅ: Nemlig.com tager afstand fra chaufførers opførsel

Men hos Danmark Radio er, radiochef Gustav Lützhøft, knap så glad for YouSee’s beslutning, da han mener, at mindst 100.000 danskere vil blive berørt af lukningen.

“Det er ærgerligt for dem, der bliver ramt af det. Jeg synes personligt, det er en undervurdering af radioens store betydning for danskerne, men det er en beslutning, som DR ikke har haft noget med at gøre,” siger Gustav Lützhøft til dr.dk og fortsætter:

“Slukningen af FM-signalet ud gennem kabelstikket vil blandt andet ramme en del ældre lyttere, som vi ved er nogle af dem, der flittigst hører radio via kabelstikket. Det vil også berøre flere af dem, der har gjort meget for at høre musikken fra radioen i høj kvalitet på for eksempel deres stereoanlæg,” siger Gustav Lützhøft.

YouSee begrunder slukningen med, at der skal gøres plads til det fremtidige højhastighedsbredbånd.

“Der er en begrænset mængde plads i kabelnettet, og der er ikke plads til både højhastighedsbredbånd og den gamle FM-teknologi, der optager uforholdsmæssig meget plads. Det tager vi nu konsekvensen af,” sagde Jacob Mortensen i efteråret.

Synes du, at vi skal gøre plads til højhastighedsbredbånd?

TV 2 
Tags: 
Nøgleord: