Amnesty vil lovliggøre prostitution

Amnesty vil lovliggøre prostitution

image title: 
Foto: andesign101/123rf.com
I den kommende weekend skal Amnesty International på en stor generalforsamling beslutte, om man skal gå ind for at afkriminalisere køb og salg af sex. Den danske afdeling er positivt stemt over for forslaget, så længe der ikke er tale om mindreårige og handlede sexarbejdere.

”Vores overvejelser handler om, at hvis man kun afkriminaliserer salg af prostitution, så vil man fortsat have mange af ulemperne. Som en sexarbejder har formuleret det: ”Hvis man har forbudt køb af is, men ikke salg af is, så står politiet jo stadig ved isboden”,” siger vicegeneralsekretær Trine Christensen fra Amnestys danske afdeling til Politiken.

LÆS OGSÅ: Sexisme er et stigende problem

Hvis det bliver besluttet at afkriminalisere køb og salg af sex, vil Amnesty kæmpe for at indføre dette i alle lande. Det går ellers mod det, der i udlandet er kendt som ’den nordiske model’, hvor man i Norge og Sverige kriminaliserer sexkøbere.

Udviklingschef i Reden, som er et være- og rådgivningssted for prostituerede, Marie Louise Løvengreen, er dog langtfra enig i Amnestys forslag. Hun mener, at køb af sex bør gøres forbudt, som det er tilfældet i eksempelvis Sverige.

Bør det være ulovligt både at sælge og købe sex i Danmark?      

Berlingske