Amo efter kritik: Slut med æg fra burhøns

Amo efter kritik: Slut med æg fra burhøns

image title: 
Foto: ysign/123rf.com
Torsdag fik Amo i den grad skæld ud af utilfredse kunder på deres Facebook-profil. Kritikken gik ud på, at firmaet har gjort brug af æggepulver fra buræg i deres mel-, brød- og kageblandinger.

Det var dyreværnsforeningen, Anima, der tilbage i januar påstod, at Amo brugte æg fra burhøns i størstedelen af deres produkter, og Anima bad derfor folk om at bede Amo om at buræggene.

Siden har Amo været under stort pres fra folk, som gjorde opmærksom på brugen af buræg i kommentarfeltet, hver gang Amo lagde et nyt opslag op på deres Facebook-side.

LÆS OGSÅ: Slankekure kan medføre øget vægt

Nu har Amo altså tilsyneladende valgt at lytte til de vrede forbrugere. I hvert fald offentliggjorde de torsdag på deres Facebook-side, at de fremover ville bruge skrabeæg i stedet for buræg.

”Vi har besluttet at skifte til skrabeæg. Fra starten af april stoppede vi helt med at købe buræg, og nu har vi fundet en leverandør, der kan levere skrabeæg til vores kagemix,” siger Tora Zeijlon, der er kommunikationsansvarlig for Amo, til BT.

Ifølge Tora Zeijlon var det Amos hensigt at skifte fra buræg til skrabeæg før kritikken opstod på Facebook:

”Vi ville have skiftet til skrabeæg alligevel. Det er noget, vi har arbejdet på længe, og er altså ikke en reaktion på Facebook-kommentarerne. Men vi er glade for, at forbrugerne stiller krav til vores produkter, og vi tager kritiken alvorligt.”

Zora Zeijlon fortæller desuden, at priserne på produkterne ikke stiger, til trods for, at det er dyrere for Amo at bruge skrabeæg.

Burde flere virksomheder følge Amos eksempel og droppe brugen af buræg?

BT
 
Tags: 
Nøgleord: 
Se debatter