Anbefaling: Drop dieselbilen

Anbefaling: Drop dieselbilen

image title: 
Foto: Milton Cogheil/123rf.com
Til trods for, at det de senere år har været populært blandt danskerne at køre i dieselbiler, har flere omfattende test nu vist, at de dieselbiler, som de europæiske bilproducenter har sendt på vejene, forurener mere end de bør.
 
Af den årsag har FDM og Det Økologiske Råd nu ifølge Berlingske anbefalet privatbilister til at købe benzinbiler frem for dieselbiler.
 
”Dieselbilerne holder slet ikke, hvad de lover. Hverken med hensyn til hvor langt de kører på literen eller deres luftforurening,” taler Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

I Storbritannien og Tyskland har man siden efteråret 2015 testet over 300 forskellige biler for udledning af NOx. Resultaterne af disse test var meget dårligere end først regnet.

97 procent af de testede biler i den britiske test overskred grænseværdien for forurening, skriver The Guardian ifølge Berlingske.
Endda udsendte nogle af bilerne mere en 12 gange så meget NOx end tilladt.

LÆS OGSÅ: Derfor fortryder indvandrere liv i Danmark

Dog viste den britiske test også, at ingen af bilerne havde den snydesoftware, som Volkswagen har fået kritik for at udstyre deres biler med.
”Vi kan ikke bevise, at andre mærker bruger snydesoftware, siger Christian Ege fra Det Økologiske Råd”, og fortsætter:

”Men der er ingen tvivl om, at næsten alle dieselbiler forurener alt for meget.”

Hvis man går efter en miljøvenlig bil, anbefaler Det Økologiske Råd først og fremmest, at man overvejer en elbil. Hvis valget derimod står mellem diesel eller benzinbil, anbefaler de en benzinbil, der kan køre langt på literen. Samme råd kommer fra FDM, der dog tager det forbehold, at nogen har særlige kørselsbehov:

”Med de kørselsmønstre vi har herhjemme, vil privatbilister som udgangspunkt være bedst tjent med en benzinbil, når de kører til og fra arbejde. Kun hvis man skal køre langt på motorvej eller landevej, og kan gøre det uden at køre i kø, vil dieselbilen være det bedste valg,” siger Lone Otto, der er leder af FDM's tekniske afdeling til Berlingskes Finans.

Kunne du overveje at vælge en benzinbil på grund af testresultaterne?

Berlingske
 
Tags: 
Nøgleord: