Anbefaling: Kombinér storby- og strandferie

Anbefaling: Kombinér storby- og strandferie

image title: 
Privat billede/ Malaga
Sommerferien er i fuld gang, og hvis du ikke helt kan bestemme dig for, om du er mest til en spændende storbyferie eller en afslappende badeferie – så guider vi dig her til, hvor du finder begge dele.

Barcelona
Hvis du er til masser af seværdigheder og lækker hvid sandstrand, må du ikke snyde dig selv for en ferie til Barcelona. Her vil du kunne opleve Gaudis fine arkitektur, shoppe løs på Ramblaen og spise lækker tapas på en af byens mange lokale restauranter. Midt i byen findes desuden en kilometer lang sandstrand, der er perfekt til afslapning efter en lang dag.

Malaga
Er du til en mindre storbyferie, med flotte drinks på toppen af byens tage, lækker spansk mad og billige priser, bør du besøge Malaga. Malaga danner de perfekte rammer for en storby og strandferie, uden alt for mange turister og med god mulighed for afslapning på de lækre hvide sandstrande.

LÆS OGSÅ: Drømmer du om solskin? Find afbudsrejsen her

Nice 
Nice er en lille storby med strand, der har sin helt egen charme. Hvis du er til en eksklusiv ferie, er Nice det perfekte valg. Foruden en livlig strandpromenade, byder Nice på lækker gourmetmad, hyggeligt byliv og flotte sandstrande ud til Middelhavet.

Dubai
Hvis du vil længere væk, kan du med fordel tage til Dubai. Her kan du opleve en række flotte hoteller, badestrande og en storby i særklasse. Her finder du store imponerende bygninger, spændende seværdigheder, og du kan sågar stå på ski i et af byens mange shopping centre.

Hvilken destination er din feriefavorit?
Tags: 
Nøgleord: