Ansigtstatoveret: Det er meget normalt

Ansigtstatoveret: Det er meget normalt

image title: 
Foto: Facebook privatfoto
Aarhus Kommunes nyligt fremsatte forslag om at give 50.000 kroner til langtidsledige personer med ansigtstatoveringer møder nu kritik fra netop en af de personer, som forslaget er rettet mod. 32-årige René Ekkelund Jørgensen mener nemlig ikke, at der er sammenhæng mellem ansigtstatoveringer og personlighed:
 
”Hvis en person ikke vil ansætte en, fordi man har tatoveringer. Så er det fordi, at personen tror, at man er voldspsykopat, at man har tænkt sig at tage af kassen eller noget andet. Og jeg bliver da ikke et andet menneske, hvis jeg får fjernet mine tatoveringer – jeg stopper da ikke med at hapse af kassen, hvis det var sådan, jeg var,” siger han i en video på sin Facebook-profil.
 
LÆS OGSÅ: Få 50.000 af kommunen til at fjerne din tatovering 
 
Den 32-årige århusianer synes ikke, at vores skattekroner bør bruges på at fjerne tatoveringer, og han opfordrer i stedet til en mentalitetsændring blandt arbejdsgiverne, der ifølge ham ofte er meget fordomsfulde over for folk med tatoveringer:
 
”Tag dog at give de folk med ansigtstatoveringer en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet, og så kan de jo se, at vi er nogle flinke fyre, og kvinder, for de får også lavet ansigtstatovering i dag. Det er ikke unormalt, det er meget normalt.”
 
René Ekkelund Jørgensen understreger desuden, at han hellere ser, at pengene bruges på bedre mad til de ældre, da det er af langt større vigtighed.
 
Hvad er din holdning til ansigtstatoveringer?
 
MetroXpress
  
Se debatter