Arbejdsgivere vil skære i kontanthjælpen

Arbejdsgivere vil skære i kontanthjælpen

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf
Dansk Arbejdsgiverforening gør i et nyt forslag på 28 punkter på mange måder op med det sociale system og de sociale ydelser herhjemme.

Efter svensk forbillede har Dansk Arbejdsgiverforening udarbejdet en række forslag, der blandt andet indebærer, at kontanthjælpsloftet skal nedsættes til 60 procent af det nuværende loft for ikke-forsørgere, mens det skal nedsættes til 80 procent for forsørgere.

LÆS OGSÅ: Socialdemokratisk dagpengemysterie

Derudover skal førtidspensionen reduceres til kontanthjælpsniveau, og tilkendte førtidspensionister skal revurderes med henblik på at få flere tilbage på arbejdsmarkedet.

Forslagene skal få 85.000 danskere i arbejde, og det vil skaffe 60 milliarder kroner til statskassen.

Venstres Kristian Jensen hilser DA’s forslag velkommen:

”DA peger på præcis det samme, som vi gør; at der er for få danskere, der byder sig til i de jobs, der er,” siger Kristian Jensen til TV 2 NEWS.

LÆS OGSÅ: LA-politiker: Overførselsindkomster er alt for høje

Reaktionerne fra fagbevægelsen er noget anderledes.

”Det er i mine øjne helt ude i hampen. Jeg ved ikke, hvad det er for et velfærdssamfund, de forestiller sig, at de kan redde. De sætter da kursen direkte mod et samfund, hvor vi vender tilbage til tidligere tiders fattighjælp,” siger Dennis Kristensen fra FOA.

Hvad mener du om Dansk Arbejdsgiverforenings nye forslag?

TV 2
Tags: 
Nøgleord: