Arbejdsløse grevinde Alex skovler penge ind

Arbejdsløse grevinde Alex skovler penge ind

image title: 
Oliver Förstner/123rf.com
Hvert år ruller millionerne ind på grevinde Alexandras bankbog takket være de danske skatteydere.

Helt nøjagtig 2,4 millioner kr. får singlemoderen om året efter den aftale, som blev lavet, da Alexandra og Joachim blev separeret tilbage i 2004.

Men efter prins Felix’ konfirmation er overstået burde en del af hverdagens stressende gøremål være ovre. Han er også lige fyldt 14 år og kan passe sig selv. Den ældste søn, prins Nikolaj, er flyttet på kostskole - hun har ingen mand som kræver hendes opmærksomhed, og det store hus, der skulle passes er blevet solgt.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Isabella skal snart arbejde for føden 

Med andre ord er der masser af plads i grevindes kalender til at passe et arbejde i dagtimerne og forsørge sig selv og hendes drenge uden at være afhængig af støtte fra staten.

Den tidligere veluddannede karrierekvinde burde heller ikke have svært ved at finde sig et arbejde. Alligevel vælger hun at holde fri på 13 år, og når snakker falder på jobsituationen, klapper grevinden i.

Det skete senest, da SE og HØR til forpremieren på filmen ”Du forsvinder” spurgte, hvordan hendes jobplaner så ud.

”Tak skal i have,” sagde hun blot, da spørgsmålet var stillet, og forsvandt ind i biografsalens mørke.

Hvad mener du? Burde grevinden få sig et job?

Seoghør
Tags: