Øget datingsvindel midt i en global pandemi

Øget datingsvindel midt i en global pandemi

Sponsoreret indhold

Det er ikke nyt for os, at der bliver svindlet og fuppet online. Meget af vores liv er lagt over i digitale rammer, og kriminaliteten er naturligvis fulgt med. Men det er måske for nogle lidt af en overraskelse, at der ligefrem også svindles inden for noget så ømt som onlinedating. Stedet, hvor singler verden over håber at finde deres store kærlighed, men potentielt set kan ende med at finde en svindler i stedet. Det sker for millioner af mennesker verden over hvert år, og noget tyder på, at ofrene blot bliver yngre og yngre.

Større opmærksomhed og bedre sikkerhed er vejen frem

Vi kan lige så godt slå det fast med det samme: Der vil altid være svindlere eller folk med lumske planer i samfundet. Sådan har det været siden civilisationens begyndelse, og sådan er det også i dag. Både i den fysiske verden såvel som i den digitale verden. Større opmærksomhed og indsigt er uden tvivl vejen frem. At vi som samfund belærer og skaber indsigt i de forskellige faldgruber, der lurer, når man færdes online. Og hermed også ment i hele online dating-universet. En større beskyttelse af sit online privatliv via eksempelvis en effektiv gratis VPN vil også kunne skabe en større ro via et ekstra lag af sikkerhed, når man begiver sig ud i det digitale liv.

Svindel for flere milliarder på årsplan

Ifølge de seneste amerikanske statistikker bliver der svindlet for over 300 millioner dollars pr år. Det er, omregnet til dansk valuta, op mod 2 milliarder kroner. Og så har vi ikke lagt summen af svindel til, som foregår i resten af verden. Det er derfor ikke helt forkert at antage, at den årlige online datingsvindel på verdensplan sniger sig op på adskillige milliarder.

Målet har altid været det ældre og mindre digitalt habile segment

Problemet med svindlere i online dating er ikke et nyt problem. Det har stået på i nogle år. Og det har især været det lidt ældre publikum, som har været i skudlinjen. Måske, fordi de cyberkriminelle svindlere her føler, at de har et lettere offer. Et offer, som måske ikke kan gennemskue scam’et på samme måde som de yngre generationer.

Faktum er i hvert fald, at den ældre generation har stået for langt størstedelen af de sager, der hidtil er blevet indrapporteret om dating-svinden på verdenplan. Især ældre mellem 60-79 år har været hårdt ramt og i særdeleshed ældre mennesker over 70 år.

Trods den ekstreme overvægt af ældre mennesker i statistikken, tyder noget på, at det vender nu. Flere unge rammes nu end tidligere, så man fristes til at sige, at næsten ingen efterhånden kan føle sig helt sikre.

Større andel af yngre generationer svindles nu også i stor stil

Som nævnt har den ældre generation stået for skud igennem mange år, når det har handlet om dating svindel. Nye tal fra både Storbritannien og USA tyder dog på, at svindlerne nu også målretter deres scams mod yngre generationer. Det skal ikke ses i lyset af, at de yngre  generationer bliver mere naive i deres onlinefærden, men det skal måske snarere ses i lyset af, at svindlerne bare bliver mere og mere snu. og at de pågældende scams bliver stadig mere

avancerede og uigennemskuelige. Aldersgrupper fra 25-34 år og sågar de helt unge fra 18-24 år bliver nu i stigende grad ramt.

Snedigt orkestrerede falske profiler

Svindlen kan finde sted på både online dating-portaler og sociale medier som Facebook eller Instagram. Du bliver ofte kontaktet af en mand eller kvinde, der udgiver sig for at være kærestesøgende som dig selv. Alt efter, hvor snedigt den falske profil er udformet, vil folk kunne blive lokket hele vejen frem til et punkt, hvor svindleren beder om en pengeoverførsel eller anmoder dig om at udveksle særligt personfølsomme oplysninger. Hvis man allerede har oprettet en form for tillid til den falske profil, vil man desværre være mere tilbøjelig til at imødekomme svindlerens ønsker.

Uanset om man er nået så langt som til at overføre penge og videregive data, eller man har været på nippet til det, så er det vigtigt at anmelde svindlen eller forsøg på svindlen til dansk politi, som netop har oprettet en særlig side til den form for kriminalitet.