Asylansøgere lyver sig kristne for at opnå asyl

Asylansøgere lyver sig kristne for at opnå asyl

image title: 
Foto: Mário Mihál/123rf
Ifølge Kristeligt Dagblad vurderer flere fagfolk, at nogle asylansøgere snyder med deres religiøse overbevisning og konverterer til kristendommen i håb om at opnå asyl i Danmark.

I flere muslimske lande forfølges det kristne mindretal, hvilket er grunden til, at asylansøgeres religiøse ståsted tages med i vurderingen af, om vedkommende kan opnå asyl i Danmark.

Seks gange i juni og juli afslog Flygtningenævnet dog asylansøgere med begrundelsen, at deres konvertering til kristendommen ikke lod til at være ægte.

LÆS OGSÅ: Politi mundlamme over tegning fra flygtning

”At vurdere en ansøgers troværdighed er ikke en eksakt videnskab, men hvis konversionen kommer lige efter et afslag og uden forudgående interesse for kristendommen, så virker det lidt påfaldende,” siger Bjørn Møller, der er professor på Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet i København, til Kristeligt Dagblad.

Formanden for Flygtningenævnet, landsdommer Henrik Bloch Andersen, mener dog ikke, at der er tale om et generelt billede af konversionerne som utroværdige. Han bekræfter dog, at flere og flere asylansøgere bruger konversion til kristendommen som motiv for deres asylsøgning.

Hvad mener du om flygtningenes forsøg på at opnå asyl? Er konversionerne reelle eller forsøg på snyd?

BT
Tags: