Bøde for at ryge med børn i bilen?

Bøde for at ryge med børn i bilen?

image title: 
Foto: Vladimir Nenov/123rf.com
Ny undersøgelse viser, at halvdelen af de bilister, som ryger i bilen, gør det, mens der sidder børn på bagsædet.
 
Undersøgelsen er lavet af Gallup for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.
 
Resultatet af undersøgelsen har fået Lungeforeningen til at kræve, at man griber ind politisk og lovgiver omkring tendensen. De mener, at man helt konkret skal uddele bøder til folk, der ryger, hvis der er en passager under 18 år i bilen.
 
LÆS OGSÅ: Studie: Sammenhæng mellem mobiler og kræft
 
Og der er altså god grund til at skåne børnene for røg. Ifølge Bo Chawes, der er børnelæge ved børneafdelingen på Herlev Hospital og seniorforsker, phd. ved Dansk BørneAstma Center i Gentofte, er udsættelse for tobaksrøg til både udvikling og forværring af børneastma.
 
Han forklare desuden, at rygning resulterer i nedsat lungefunktion, øget risiko for opblussen af børneastma, som er den mest almindelige sygdom hos børn.

”Hvert femte småbarn og hver tiende skolebarn lider af astma, og astma er den hyppigste årsag til, at børn indlægges på sygehuset,” fortæller Bo Chaves og fortsætter: 

”Storsynderen blandt de faktorer, der kan udløse sygdommen, er hverken luftforurening eller dårlig rengøring. Det er forældrenes rygning.”

Synes du også, at man skal give bøder til folk, der ryger med børn på bagsædet?

TV 2
Tags: