Bøderegn har ramt tusindevis af bilister

Bøderegn har ramt tusindevis af bilister

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
I sidste uge gik politiet på gaden under sloganet ”Kør bil, når du kører bil”, for at stoppe de bilister, som havde travlt med en masse andet end at køre bil, når de kørte bil. Resultaterne for indsatsen ligger nu klar, og det har resulteret i en decideret bøderegn.
 
I alt fik politiet stoppet 4906 køretøjer i løbet af ugen, og heraf blev der konstateret 1350 forseelser.
 
Det er især bilister, der ikke har kunnet lade telefonen ligge, som har fået bøder. Dem blev der udskrevet 402 bøder til.
 
Derudover blev der registreret 225 bilister, som ikke havde sikkerhedssele på og 70 som ikke holdt tilbage for gult eller rødt lys. Desuden er hele ti oveni blevet sigtet for spirituskørsel.
 
LÆS OGSÅ: Datter frygter at tyve har sniffet afdød mor
 
De resterende bilister blev grebet i andre forseelser.
 
Politiet var på gaden i forbindelse med en kampagne for Rådet for Sikker Trafik. Undersøgelser viser nemlig, at uopmærksomhed er en af de største faktorer, når det gælder trafikuheld og erfaringen viser, at kampagner sammen med politiindsats har størst virkning.
 
Hvad skal man gøre for at lære folk, at de kun skal køre bil, når de kører bil?
 
Ekstra Bladet
Tags: