Bør aktiv dødshjælp være lovligt?

Bør aktiv dødshjælp være lovligt?

image title: 
Foto: Pixabay
En 24-årig belgisk kvinde får nu hjælp til at dø, fordi hun har haft selvmordstanker hele sit liv og ikke mener, at “livet er noget for hende.”
 
Kvinden, som går under navnet ‘Laura’ i de lokale medier, lider ikke af en livstruende sygdom og har heller ikke fysiske smerter. Men Laura har alligevel fået lægernes velsignelse til at ende sit liv.
 
Hun har siden sin tidlige barndom kæmpet med selvmordstanker. Hendes far var alkoholiker og Laura mener, at hun er et uønsket barn. Derfor voksede hun op hos sine bedsteforældre, som gav hende ‘tryghed, fred og struktur’. Det skriver engelske Metro.
 
Men på trods af bedsteforældrenes forsøg på at give Laura et trygt og fredeligt hjem, har det ikke haft indvirkning på hendes selvmordstanker, som hun i høj grad stadig døjer med i dag.
 
Deltag i debatten: Bør aktiv dødshjælp være lovligt i Danmark?
 
Laura fortæller, at hun har været indlagt på psykiatrisk institution siden hun var 21 år, og under sin indlæggelse blev hun venner med en kvinde, som selv var hjemsøgt af selvmordstanker. Kvinden fik opfyldt sit ønske om lægehjulpet selvmord.
 
“Selv om min barndom har bidraget til mine lidelser, så er jeg overbevist om, at jeg ville have haft det her dødsønske, selv om jeg så var vokset op i en rolig og stabil familie”, siger den 24-årige til Metro.
 
En af de eneste ting Laura har nydt, har været at planlægge og arrangere sin egen begravelse, på trods af, at det vil tage hårdt på bedsteforældrene og moderen.

Lauras ansøgning om lægehjulpet selvmord er nu blevet godkendt.
 
“Jeg har leget med tanken om selvmord hele mit liv, og jeg har også haft et par forsøg. Men der har altid været nogle, der har haft brug for mig, og jeg vil ikke såre nogen. Det har altid stoppet mig.”
 
Hvad er din holdning til aktiv dødshjælp? Og bør man i det hele taget kunne få aktiv dødshjælp grundet sindslidelser?
 
Metroxpress
Tags: