Børn smed træstub mod bil: Nu står faren frem

Børn smed træstub mod bil: Nu står faren frem

image title: 
ginasanders/123rf.com
En mor og en datter fik sig noget af en forskrækkelse, da de sent torsdag aften kørte under en bro på Thorsøvej ved Fårvang og pludselig blev ramt af en træstub, der blev kastet ned fra broen. Det skriver Mja.dk ifølge BT.

De slap med forskrækkelsen og nåede at se en gruppe hætteklædte børn på broen. De indgav straks en politianmeldelse, som førte til en efterlysning, der blev ivrigt delt på de sociale medier.

Nu har faren til den ene af børnene, som er en 10-årig dreng, valgt at stå frem, og han kritiserer politiets håndtering af sagen og mener, at hele episoden er blevet blæst op.
 
Først og fremmest understreger faren, at der ikke var tale om en træstub, men derimod en majsplante som børnene både havde knækket og renset for jord.

LÆS OGSÅ: Politi: Uhyggelig afsløring om motorvejskørsel
 
Desuden er faren uforstående over for politiefterlysningen, da han fortæller, at de forurettede udmærket er klar over, hvem børnene er.

For det lykkedes, ifølge farens udsagn, moren og datteren i bilen at få fat i drengene og sammen med den ene af drengenes forældre gennemgik de bilen for skader og kunne konstaterer, at der intet var sket. 
 
Selvom faren kritiserer hele håndteringen af sagen, lægger han ikke skjul på, at han tager afstand til drengenes handling. Udover at have taget en alvorlig snak med sin søn, har han også meldt både sin søn og de andre drenge til politiet.
 
”Jeg har talt med min søn, og jeg ved, at der også har været talt om det hjemme hos de andre drenge. De er ikke i tvivl om, at de har lavet noget forkert. De er faktisk grædefærdige. Jeg er også berørt af det her,” siger faderen til mja.dk ifølge BT.
 
Da alle drengene er i alderen 10-13 år, er de under den kriminelle lavalder, og derfor vil politiets SSP-medarbejder udelukkende tage en snak med drengenes familier.

Hvad tænker du om håndteringen af episoden?
BT
Tags: 
Nøgleord: