Bagedyst-Sune afslører romantisk hemmelighed

Bagedyst-Sune afslører romantisk hemmelighed

image title: 
Foto: gajus/123rf.com
Vinderen af den seneste sæson af ‘Den Store Bagdyst’, Sune Demant, har fået en kæreste, fortæller han til SE og HØR. I december havde Bagedyst-vinderen en mand ved navn Daniel med på den røde løber, men faktisk er det ikke ham, der er Sune Demants nye kæreste.

”Daniel og jeg var aldrig kærester, men jeg har faktisk fået en kæreste. Han hedder Dirk,” afslører Sune Demant til SE og HØR.

Forholdet er stadig på et relativt nyt stadie, men den nyforelskede Sune Demant fortæller, at de to mødte hinanden i det københavnske natteliv i januar, og at forholdet ikke er helt uden udfordringer, da de to turtelduer bor langt fra hinanden. Det løser de dog fint indtil videre.

LÆS OGSÅ: ’Gift ved første blik’ kan styrke dit parforhold

”Han er ikke dansker og bor i Amsterdam, så vi rejser frem og tilbage i weekenderne lige nu. Det fungerer rigtig godt, og det ville jo nærmest være værre, hvis han boede i Aarhus,” lyder det fra den seneste vinder af ’Den Store Bagedyst’.

Sune Demant er til daglig tandlæge, mens Dirk arbejder som investment banker. Den 33-årige tandlæge er dog langt fra færdig med at udfolde sit bage talent, men hans næste projekt bliver noget anderledes end ’Den Store Bagedyst’.   

”Jeg skal lave mit eget lille tv-program, som bliver lagt på nettet. Det er en kreativ og skør platform, hvor alt er tilladt. Jeg kan godt afsløre, at jeg har sagt rigtig mange ting i bagedysten, som er blevet klippet ud,” griner Sune Demant. 

Var Sune Demant den rigtige vinder af seneste sæson af ’Den Store Bagedyst’?

SE og HØR
Tags: