Bagedyst-værts kone taler ud om dramatisk brud

Bagedyst-værts kone taler ud om dramatisk brud

image title: 
Foto: antoine88/123rf.com
Det var noget af en bombe, der sprang, da Timm Vladimir og hans kone, Katrine Engberg, i september meddelte på Instagram, at de var flyttet hver for sig.

Informationen om det pludselige brud var dengang sparsom, men nu tager Katrine Engberg bladet for munden og fortæller, at hun tog beslutningen.

”Det var mig, der sagde: ’Nu går jeg min vej’. Til sidst kunne jeg ikke engang gengælde Timms kys. Jeg tænkte, at så måtte det simpelthen være, fordi vi ikke skulle være sammen længere. Jeg måtte have flyttet mig. Jeg kunne ikke finde forbindelsen igen, og det eneste, jeg fantaserede om, var at være alene og skrive,” siger hun til Alt for Damerne.

LÆS OGSÅ: Timm Vladimir genfinder sit livs kærlighed

De overvældende følelser skyldtes Katrine Engbergs fars død tre år tidligere, som hun ikke for alvor fik bearbejdet. Det hjalp en traumeterapeut hende efterfølgende med, og efter en måned på egen hånd var hun derfor klar til igen at flytte hjem til Timm og deres fælles søn Cassius.

Det var dog ikke uden forbehold.

”Der var da et kæmpe oprydningsarbejde og en tillid, der skulle genopbygges. Det siger ret meget om Timm, at han har kunnet rumme den form for svigt, som jeg har udsat ham for,” siger Katrine Engberg og fortsætter:

”Han endte med at tilgive mig, så vi har meget aktivt valgt hinanden på ny. Vi er i den grad blevet genstartet, og jeg er ærlig talt fløjtende ligeglad med, hvad andre tænker om alt det her.”

Forstår du Katrine Engbergs pludselige behov for at forlade mand og barn?

Alt for damerne og Ekstra Bladet
Tags: