Bankfejl sendte teenager på årelang shoppetur

Bankfejl sendte teenager på årelang shoppetur

image title: 
Foto: ariwasabi/123rf.com

En måned inden sin 18-års fødselsdag åbnede Christine Jiaxin Lee fra Australien en konto hos banken Westpac.

Alting var dog ikke helt som det skulle være, for ved en fejl kom banken til at fjerne den øvre grænse for, hvor meget Christines konto kunne gå i overtræk. Det skriver Sydney Morning Herald.

Fejlen gjorde, at den unge pige kunne bruge løs af penge hun ikke havde og heller ikke burde have adgang til.

Det udnyttede hun godt og grundigt i fire år, hvor hun efter sigende har brugt omkring 30 millioner kroner. Heraf er 21 millioner kroner nærmest forsvundet i den blå luft - man har i hvert fald endnu ikke været i stand til at afgøre, hvad de er blevet brugt på. Fem millioner brugte Christine på håndtasker og andre luksusvarer.

LÆS OGSÅ: Går du rundt med falske penge i pungen?

Den årelange shoppingtur kom dog til en pludselig ende, da den nu 21-årige Christine for nyligt blev anholdt i lufthavnen i Sydney på baggrund af en arrestordre.

Nu er det op til politiet og anklagemyndigheden at finde ud af, om der kan rejses sag mod Christine.

Ifølge dommeren Lisa Stapleton, der løslod den unge kvinde mod kaution, er det dog ikke sikkert, at hun har begået en lovovertrædelse ved at bruge de mange penge.

“Hun (Christine Jiaxin Lee, red.) tog ikke pengene fra dem. De gav dem til hende,” sagde dommeren.

Synes du, at Christina Jiaxin Lee skal straffes for det, hun har gjort?

BT
 
Tags: