Barnedåb ødelagt af tissekoner

Barnedåb ødelagt af tissekoner

image title: 
Foto: Occasion Cakes/Facebook
Bageriet Occasion Cakes i den engelske by Bolton modtog i sidste uge en besynderlig klage fra Sharon Green, der havde bestilt en kage til sin 3-årige datters barnedåb.
 
På kagen var to marcipanbamser, og det er angiveligt disse bamser, der skulle have skabt røre til barnedåben. På bamserne var nemlig små streger,  der, med et mere eller mindre frækt sind, lignede kvindelige kønsdele. Noget som Sharon Green fandt så upassende til en barnedåb, at hun klagede til bageriet for at få pengene tilbage.
 
Til The Bolton News fortæller hun:
 
”Det er ikke bare mig, der tænkte det her. Det var et taleemne til barnedåben - alle kommenterede det”.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Brudgom chokerer gæster med spark
 
Derfor besluttede Sharon Green og gæsterne ikke at spise kagen, så de i stedet kunne returnere den og få pengene tilbage. Det hoppede bageriet dog ikke på. De havde nemlig forsøgt at imødekomme klagerne ved at tilbyde at putte små marcipanblomster foran ”kønsdelene”. Samtidig afviste bageriet, at der var tale om kønsdele.
 
En talsmand for bageriet fortæller til avisen, at stregerne repræsenterer en syning på bamsen, og at man finder det meget smagløst overhovedet at få de frække associationer. Man har haft bamsepynten i mere end tredive år, og man har således aldrig fået lignende klager før.


 
Hvad mener du om kagen? Er den upassende eller overdriver kvinden?

Metroexpress
Tags: 
Nøgleord: