Begik selvmord efter Youtube video

Begik selvmord efter Youtube video

image title: 
Pixxart/123rf.com
Izabel Laxamana sprang ud fra en motorvejsbro i hjembyen Tacoma, der ligger i delstaten Washington. Dagen efter døde den blot 13-årige pige af sine kvæstelser.

Hendes far havde eftersigende straffet Izabel Laxamana, ved få dage forinden at uploade en ydmygende video af hende, på Youtube.
Videoen blev hurtigt taget ned igen, men en af Izabels klassekammerater har fanget videoen inden da. På videoen ser man en noget mut Izabel, med alt hendes afklippede hår på gulvet foran hende.

”Det er konsekvensen af dine handlinger. Nu har du mistet dit smukke hår. Var det dét værd? Hvor mange gange har jeg advaret dig?” spørger Izabels utilfredse far i videoen.

LÆS OGSÅ: Reality-stjerner lokket i ydmygende fælde 

En Facebook-gruppe er oprettet til ære for den nu afdøde 13-årige pige, under navnet ”Justice for Izabel”. Budskabet lyder, at mange forældre ikke er klar over, hvor fatale konsekvenser det kan have at ydmyge deres barn i det offentlige rum.

Politiet i Tacoma afviser at videoen skulle ligge til grund for hendes selvmord. En talskvinde fra Politiet siger til den amerikanske avis, The Independent, at Izabel skulle have begået selvmord som følge af hendes skyldfølelse for den skam hun følte hun havde bragt familien i.

”Dette var hendes måde at sige undskyld til alle på.”

Kunne du finde på at ydmyge dit barn offentligt, og hvad mener du om hendes fars strafudmåling?  

Metroxpress
Tags: