Betalte steddatter for seksuelle ydelser

Betalte steddatter for seksuelle ydelser

image title: 
Foto: Katya Shut/123rf
Ved retten i Næstved er en 51-årig mand idømt to års ubetinget fængsel, efter han tilstod, at han gennem mere end tre år har betalt sin steddatter for seksuelle ydelser. 

Manden forklarede i retten, at overgrebene startede i marts 2011, da han lokkede sin dengang 10-årige steddatter til at give sig en udløsning. Det skriver Sjællandske. 

Det samme skete igen i december 2012. Denne gang lokkede stedfaren med, at den lille pige måtte få hans mobiltelefon, hvis hun gjorde det igen. Herefter fortsatte overgrebene, som han aflønnede med 200 kroner for hver gang. 

LÆS OGSÅ: Pædofilt par ville udnytte ufødt barn

I alt blev pigen misbrugt mellem 30 og 40 gange, forklarede manden i retten, og betalingen bestod af alt fra kontanter til make-up, nyt tøj, CD’er og andre ting, som den 51-årige bestilte på nettet. 

Da pigen var fyldt 13 år, ville stedfaren have fuldbyrdet samleje med hende. Som belønning ville han give hende en iPhone 6. Samlejet fandt dog aldrig sted. Pigen klagede nemlig over, at det gjorde ondt, at det fik med det samme stedfaren til at stoppe, forklarede han i følge Sjællandske i retten. 

Foruden sin fængselsstraf på to år skal den 51-årige betale 75.000 kroner i erstatning til pigen. 

Hvad synes du om den straf, stedfaren har fået? Er to års fængsel nok? 

TV2
Tags: 
Nøgleord: