Bilister går til krig mod fotovogne

Bilister går til krig mod fotovogne

image title: 
Kilde: blickpixel/Pixabay
Rigspolitiet indsætter fra i dag af  fire gange så mange fotovogne, som hidtil. Dette er et led i Regeringens plan om at inddrive godt 600 millioner kroner ekstra i bødeafgift i 2015.
 
Det er ikke alle, der ser positivt på denne beslutning, og over 100.000 mennesker har samlet sig i forskellige Facebook-grupper med det formål at hjælpe hinanden og advare mod fotovogne på bestemte steder. Administrator af en af disse grupper, John Larsen, siger følgende til Søndagsavisen:

”Vi er ikke i tvivl om, at de nye fotovogne er sat i verden for at score penge fra de danske bilister, og der er vores gruppe en slags hjælp til selvhjælp, så man undgår bøder”, siger Larsen, der dog sagtens kan acceptere fotovogne i nærheden af skoler og bebyggelse.
 
Torben Lund Kusk, afdelingschef i FDM, mener ligesom Larsen, at Politiet ofte placerer fotovogne kreative steder med det ene formål at skrabe penge i kassen. Han ser derfor positivt på de mange Facebook-grupper:

”Hvis bilister advarer hinanden til at sætte farten ned, er det vel kun et forebyggende og godt tiltag”, udtaler Kusk til Søndagsavisen.
 
Hvad mener du om, at man på denne måde advarer hinanden mod fotovogne?
 
Søndagsavisen
Tags: 
Nøgleord: