BLOG: Feminismen holdes kunstigt i live

BLOG: Feminismen holdes kunstigt i live

image title: 
Foto: Julie Jordan Scott, Flickr

Nu siger kalenderen 2014. Modernitet, globalisering, ytringsfrihed og seksuel frihed er blot nogle af nøgleordene, som kendetegner det moderne samfund. Mange mennesker i Danmark og store dele af Vesten er enige om, at ytringsfrihed og seksuel frihed er basale menneskerettigheder, som vi alle har krav på.

 

Men hvordan forholder det sig så med ligestillingen? Har vi som danskere opnået vores mål? Der findes mange forskellige svar til dette egentlig simple spørgsmål.

 

På den ene side har vi Kvinfo, som mener, at kvinder (og mænd) stadig har en del at kæmpe for. Stadig alt for få kvinder anmelder fx voldtægter. “Over en 15 års periode er der i gennemsnit faldet dom i 176 voldtægtssager om året. Hertil kommer et langt større antal anmeldte voldtægter. Samtidig anslås det, at mellem 1.000–10.000 voldtægter pr. år aldrig bliver anmeldt.”, skriver Kvinfo på deres hjemmeside. Derudover har mænd stadig meget at kæmpe for, når det kommer til børn og barsel. Det har vi blandt andet hørt meget til for nylig i den offentlige debat, hvor det diskuteres, om mænd må skifte en ble alene i institutionerne, og om børnene må sidde på skødet af mændene. Sikke dog en tillid vi har til danske mænd.


På den anden side har vi Manfo. Manfo mener, at mænd og kvinder er lige, og at der ikke er mere at kæmpe for. Tværtimod mener Manfo, at kvinderne har fået så stor magt og er rykket så meget frem i samfundet, at det ligefrem truer mændenes maskulinitet.

 

Men hvad betyder det, at disse faktorer truer mændenes seksualitet? Betyder det, at mændene vil være mere komfortable med, at kvinderne stopper deres udvikling? Eller betyder det blot, at mændene skal vænne sig til de nye, moderne kvinder?

 

Debatten og kampene fortsætter – i begge retninger, men spørgsmålet er, om der stadig er noget at kæmpe for, eller om vi har nået målet?


Tags: