Blomsterberg er klar med nyt tv-program

Blomsterberg er klar med nyt tv-program

image title: 
dolgachov/123rf.com

Til sommer kaster Mette Blomsterberg sig ud i helt nye udfordringer. Hun skal nemlig for første gang prøve kræfter som vært på det nye TV 2 program ’Sukkertoppen’.

”Det er helt nyt for mig, at jeg nu skal være vært. Det er en kæmpe udfordring, hvor jeg kan mærke i min mave, at jeg er megabegejstret, men også lidt nervøs. Jeg har været vært i mine egne kageprogrammer, men nu skal jeg være vært for andre,” siger Mette Blomsterberg til TV 2.

Programmet minder på flere punkter om den populære seerfavorit ’Bagedysten’. Den helt store forskel er, at programmets deltagere er nogle af landets bedste konditorer, og at Mette Blomsterberg denne gang har skiftet dommerstolen ud med værtrollen.


LÆS OGSÅ: Tidligere ’Vild med dans’-duo danner nu par

Hver uge møder seerne tre nye hold af konditorer, der kæmper om at gå videre til den sidste afgørende bryllupsfinale, hvor der kun er ét vinderhold.

”Det er fantastisk, at vi nu skal sætte professionelle på arbejde. Jeg elsker at se mennesker, som ved, hvad de laver, og som kan imponere os alle sammen. Der bliver meget mere faglighed, hvor deltagerne skal være skarpe fra starten for at gå videre,” siger Mette Blomsterberg til TV 2.

Som dommere er Nikolaos Strangas fra Strangas Dessert Boutiqe og Ronnie Holmen kendt fra Odense Marcipan. Dommerne skal bedømme nogle af landets absolut bedste fra den øverste kage-og bage elite.

”Vi tror på, at tiden er kommet til at se samme ryk inden for kager og desserter. Bagning og kagekunst er allemandseje og er et stort og populært emne, og vi glæder os til at præsentere seerne for nogle af de dygtigste danskere inden for det felt,” siger TV 2-redaktør Thomas Richardt Strøbech.

Skal du se det nye program?


TV 2
 


Tags: