Blomsterberg groft udnyttet i reklame

Blomsterberg groft udnyttet i reklame

image title: 
Foto: ymgerman/123rf.com
Stjernekonditoren Mette Blomsterberg er efterhånden et meget kendt ansigt i det danske land, men det kan have sine konsekvenser. I sidste måned var hun gennem mediemøllen på grund af sit stop som dommer i ’Den Store Bagedyst’, og nu er der igen opmærksomhed omkring hendes person.

Mette Blomsterberg skriver på sin Facebook-profil, at hendes person er blevet misbrugt i en reklame, der florerer på Facebook. Den skal man dog ikke tage for gode varer, skriver hun:

”Jeg er af mange blevet gjort opmærksom på, at der florerer en FALSK historie på Facebook om, at jeg skulle anbefale et "slankepille-produkt", og at årsagen til at jeg har takket pænt nej tak til endnu en sæson af Den store Bagedyst, skulle være fordi at jeg er blevet overvægtig...” skriver Mette Blomsterberg på sin Facebook-profil.

LÆS OGSÅ: Blomsterberg afviser falske rygter

I opslaget gør hun ikke blot opmærksom på, at hendes person bruges i reklamen mod hendes vilje, men også at det ikke passer, at hun stoppede som dommer i ’Den Store Bagedyst’, fordi hun var blevet overvægtig.

Mette Blomsterberg har tidligere fortalt, at hun efter sit bagedyst-stop vil koncentrere sig om igen at skrive bøger, ligesom hun har flere andre projekter på programmet. Til foråret er hun eksempelvis aktuel i en række programmer sammen med tv-kokken James Price.

Er du ked af, at Mette Blomsterberg er stoppet som vært på ’Den Store Bagedyst’?

BT
Tags: