Bog med børneporno kan lånes på biblioteket

Bog med børneporno kan lånes på biblioteket

image title: 
Foto: Ying Feng Johansson/123rf.com
I 1980 skrev Lone Backe debatbogen ’Liderlige Lolita’, som blandt andet indeholder billeder af drenge mellem fem og 12 år, som bliver misbrugt seksuelt. Den bog kan stadig findes på otte af landets biblioteker, skriver Metroxpress.
 
Metroxpress har selv lånt bogen på, der har 34 sider med billeder af hård børneporno hos Professionshøjskolen Metropol. De har desuden spurgt de otte biblioteker, der låner bogen ud, hvordan de vil forsvare at have en bog med illustreret børneporno på hylderne.

LÆS OGSÅ: Fyret på grund af fedme
 
”Det er nyt for mig, at vi har haft børneporno til udlån,” siger bibliotekschef Peter Flodin til metroxpress.
Både hos Hvidovre og Faxe Bibliotek står bogen som udlånt, men leder af Hvidovre Hovedbibliotek, Merete Carentius, fortæller til Metroxpress, at hun vil undersøge sagen, men at hun mener, at de har klippet børnepornoen ud i de eksempler, de har.

Derudover har både Det Kongelige Bibliotek og Kvinfo fjernet adgang til sine eksemplarer af bogen, efter Metroxpress gik i gang med at undersøge sagen.

Kvinfos direktør, Nina Groes fortæller Metroxpress, at hun synes, det er rædselsfuldt at bøgerne overhovedet har været lovlige i sin tid:

”Der er for mig ikke nogen tvivl om, at Kvinfos bibliotek, dengang materialet blev erklæret ulovligt for ti år siden, øjeblikkeligt burde have lokaliseret den og fjernet den fra sin samling. Det er ikke muligt for mig præcist at sige, hvor meget bøgerne har været udlånt,” siger hun.
Kort tid efter, at bogen blev udgivet i 1980, blev det forbudt at dele børneporno i Danmark.
 
Synes du, at bibliotekerne burde fjerne alle eksemplarer?

Metroxpress
 
Tags: