Borgerlige vælgere vil indføre dødsstraf

Borgerlige vælgere vil indføre dødsstraf

image title: 
Foto: Pixabay
Ingen af de danske partier i Folketinget går ind for dødsstraf, men spørger man vælgerne ser det radikalt anderledes ud. Særligt blandt de borgerlige vælgere er mange positivt stemte over for dødstraf.

Mens 20 procent af danskerne på tværs af partierne ville stemme ja, hvis der var folkeafstemning om indførelse af dødsstraf, er det omkring 33 procent af vælgerne fra blå blok, der ønsker at kunne dødsdømme kriminelle.

Det viser en Megafon-undersøgelse.

LÆS OGSÅ: Amerikansk delstat: Skydning er humant

Ønsket er størst hos Dansk Folkeparti, hvor 36 procent af vælgerne ville stemme ja. Blandt Liberal Alliance og Venstre er tallene henholdsvis 34 og 32 procent, mens 22 procent af De Konservatives vælgere ville bakke op. Hos Socialdemokraternes vælgere er tallet nede på ni procent.

Det bør her nævnes, at når der laves statistik på så små vælgergrupper, stiger den statistiske usikkerhed. I undersøgelsen deltog 120 vælgere fra Dansk Folkeparti, og det gør, at den statistiske usikkerhed er 8,6 procentpoint.

LÆS OGSÅ: Slut med korruption i dansk politik 

Undersøgelsens resultat ser dog ikke ud til at få indflydelse på politikerne.

”Jeg mener, at dødsstraf er noget af det mest udanske, man overhovedet kan forestille sig. Der var en debat efter terrorangrebet i København, men jeg mener ikke, det er samfundets opgave at tage hævn - i hvert fald ikke så koldblodigt,” siger Venstres Jakob Engel-Schmidt til Politiken.

Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, har samme klare holdning:

”Vi kommer aldrig nogensinde til at gå ind for dødsstraf. Aldrig. Punktum,” fastslår han.
 
Hvad er din holdning til dødsstraf?

TV2 

Tags: 
Nøgleord: