Borgmester i uføre: Læste fortrolige mails

Borgmester i uføre: Læste fortrolige mails

image title: 
Foto: anyaberkut/123rf.com
Anmeldelsen af borgmester, Iver Enevoldsen (V), er opstået i forbindelse med den såkaldte ‘email-sag’, hvor kommunens ledelse læste byrådsmedlem Niels Rasmussens (SF) arbejdsmail.

Kommunen havde angiveligt mistanke om, at der var lækket fortrolige oplysninger om kommunens omdebatterede sag om bredbåndsudbud.

Anmeldelsen er indgivet af kommunikationsrådgiver, Teddy Gehrke, der foruden magtmisbrug, har anmeldt borgmesteren, kommunaldirektøren, kommunens jurist og it-medarbejdere for brud på brevhemmeligheden.

“Det ville svare til, at Lars Løkke Rasmussen som statsminister kunne kigge i de enkelte folketingsmedlemmers mail. Det er jo helt utænkeligt,” siger Teddy Gehrke.

LÆS OGSÅ: 

Teddy Gehrke er kommunikationsrådgiver hos internetvirksomheden AirNet, der har klaget til EU-Kommissionen i forbindelse med bredbåndsagen, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune bliver beskyldt for ulovlig og konkurrenceforvridende støtte til fiberbredbånd.

Det er ikke lykkedes at få en udtalelse fra Iver Enevoldsen. Han har dog tidligere udtalt, at han er sikker på, at kommunen ikke har brudt nogen regler.

Hvad burde straffen være, hvis borgmesteren har misbrugt sin magt?

BT 

 
Tags: