BREAKING: 5 mand nu anholdt efter terrorangrebene i København

BREAKING: 5 mand nu anholdt efter terrorangrebene i København

image title: 
Foto: Francis Dean/123RF
Klokken 06.30 fredag morgen anholdt politiet endnu en mand efter terrorangrebene i København den 14. og 15. februar. Det bekræfter anklager Stig Fleischer.

Anholdelsen sker efter politiet torsdag anholdt en anden ung mand, der også er mistænkt i sagen.

Begge mænd er ”sigtet for medvirken til gerningsmandens handlinger”, som det lyder i en pressemeddelelse fra politiet.

Med dagens anholdelse er antallet af anholdte efter skudattentaterne ved Krudttønden og den jødiske synagoge nu oppe på fem. Af de fem sidder tre mænd allerede varetægtsfængslet.

LÆS OGSÅ: PET: Reel frygt for nye terrorangreb 

I forbindelse med fredagens anholdelse har politiet gennemført en række ransagninger på fem adresser i København.

”Dagens anholdelses- og ransagningsaktion sker som følge af den efterforskning, der fortsat pågår. Vi kan af hensyn til den videre efterforskning ikke fortælle yderligere på nuværende tidspunkt,” fortæller ledende politiinspektør Jørgen Skov fra Københavns Politi i pressemeddelelsen.

Begge anholdte fremstilles i lukket grundlovsforhør med navneforbud.

Hvad mener du om, at de anholdte fremstilles i lukket grundlovsforhør med navneforbud? Har offentligheden krav på at kende mændenes identitet?

TV2
Tags: