BREAKING: Bandeopgør i Fields - 3 skudt

BREAKING: Bandeopgør i Fields - 3 skudt

image title: 
Kilde: Francis Dean/123rf
Københavns Politi bekræfter overfor TV2, at tre personer sidst på formiddagen er blevet skudt i shoppingcentret Fields i København.
Otte personer fordelt på to grupperinger kom i klammeri, og det endte altså ud med tre skudofre. TV 2 har talt med et vidne, der så det formodede bandeopgør:

”Vi kan se, at der ligger en person – jeg kan ikke se, om det er en, der er blevet skudt. Der er meget politi, og de har trukket deres våben. Jeg så ikke noget, men vagterne råbte til os, at vi skulle komme i sikkerhed, fordi der var blevet skudt”.

Politiet oplyser, at grupperingernes opgør startede inde i selve centret, og efterfølgende fortsatte i parkeringskælderen.

Se en video af anholdelsen af en af de mistænkte her.

De tre ofre er ramt af skud i henholdsvis armen, ryggen og maven. De tres tilstande er endnu ukendte. Københavns Politi modtog beskeden om skyderiet kl. 11.54.

Hvad mener du, at man skal gøre ved de mange banderelaterede opgør?

TV 2

Tags: 
Nøgleord: