Breivik utilfreds med torturlignende forhold

Breivik utilfreds med torturlignende forhold

image title: 
Foto: Pixabay
Den terrordømte nordmand Anders Behring Breivik har siddet i isolation, siden han den 24. august 2012 blev idømt 21 års forvaring for at have skudt og dræbt 69 unge på øen Utøya og for at stå bag en bombesprængning ved regeringshovedkvarteret i Oslo.
 
Breivik afsoner sin dom på en afdeling for særlig høj sikkerhed, og derfor har han ingen kontakt med andre fanger. Det er ifølge hans advokat, Geir Lippestad, torturlignende forhold, der strider mod den europæiske menneskerettighedskonvention.
 
LÆS OGSÅ: Snapchat-skandale: Tog selfie med død dreng
 
Derfor er advokaten nu ved at forberede et søgsmål mod det norske justitsministerium med henblik på at få flyttet 34-årige Anders Breivik, men ifølge den norske kriminalforsorg er der ingen hold i anklagen:
 
”Vi mener, at vilkårene for ophold i en afdeling med særligt højt sikkerhedsniveau er til stede i dette tilfælde”, siger assisterende direktør i Kriminalforsorgen Erling Fæste til Dagbladet.no.
 
Udover kritikken af isolationen er Breivik-lejren også utilfreds med, at den terrordømte massemorder ikke længere må sende eller modtage post. Dette satte Kriminalforsorgen en stopper for i december sidste år, fordi det blev vurderet, at Breivik med sine breve var i gang med at ”etablere en bevægelse, som inkluderer ekstrem vold og terror som virkemiddel”.
 
Synes du, at Anders Breivik skal forblive i isolation eller er der hold i anklagen?
 
Berlingske
Tags: