Burde arbejdsmail være forbudt efter arbejdstid?

Burde arbejdsmail være forbudt efter arbejdstid?

image title: 
Foto: Daniil Peshkov/123rf.com
Frankrigs socialistiske regering vil tvinge virksomheder med flere end 50 ansatte til at indføre en streng mailpolitik. Den skal give alle ret til at undlade at tjekke mails, når de har fri, så alle får rettighed til at koble fra efter arbejde.
 
”Stress er konstant,” siger det franske parlamentsmedlem Benoit Hamon til BBC, ifølge Ekstrabladet, og fortsætter:
 
”De ansatte forlader kontoret, men ikke arbejdet, når de 'som en hund' er elektronisk bundet fast til deres firma.”
 
Der er dog delte meninger om lovforslaget, både internationalt og i Frankrig.
 
På den ene side roses Frankrig for at gå forrest i kampen om frirum efter arbejdstid, da der er mange der har svært ved at koble fra.
 
LÆS OGSÅ: Skal narkomaner have gratis heroin?

Men der er andre, der kritiserer loven for at være naiv, fordi verden er international, og man må derfor forvente, at mails og arbejde skal laves andre steder end kun på jobbet.
 
”Loven kan samtidig vise sig at blive irrelevant.” vurderer Linh Le fra konsulentfirmaet Elia Consulting, og fortsætter:
 
”Om nogle få år forsvinder mails, og så kommunikerer vi på en ny måde.”
 
Synes du, at dette lovforslag er naivt eller er det rimeligt for de ansatte?

Ekstrabladet
Tags: 
Nøgleord: