Cannes: Netflix ødelægger filmbranchen

Cannes: Netflix ødelægger filmbranchen

image title: 
Foto: Netflix.com
Manden bag den populære streamingtjeneste Netflix, Ted Sarandos, er i disse dage på Cannes Filmfestival sammen med nogle af filmbranchens største navne.
 
Her deltog han i en debat om biografmarkedet og filmmediets fremtid, hvor han allerede på tredjedagen blev mødt med massiv kritik og beskyldninger om, at Netflix “ødelægger filmbranchen”.
 
Sarandos var dog hurtig til at svare tilbage på kritikken:
 
“Folk vil stadig gå i biografen og se film. Men jeg tror, folk gerne vil have et valg, og hvis vi ikke giver dem det valg, vil det kun skade filmselskabernes interesser,” sagde Ted Sarandos, som skulle berette om Netflix' filmambitioner.
 
Men der er langt fra begejstring for Netflix’s stigende succes og ambition om at komme ind på filmmarkedet.
 
Netflix har nemlig længe været i krig med den amerikanske filmindustri, om hvor lang tid der skal gå fra, at en film får premiere i biografen, til den kan streames.
 
Ligeledes er der skepsis i den europæiske filmindustri, fordi Netflix ikke bidrager økonomisk til de europæiske filmstøtteordninger.
 
Denne skepsis kunne også ses på journalisterne, som bestemt ikke holdt sig tilbage med kritiske spørgsmål til Sarandos:
 
“Er du klar over, at Netflix' model vil ødelægge økosystemet i film inden for fem til femten år?” var der sågar en journalist, der spurgte ham om.
 
Hvad mener du om, at Netflix beskyldes for at ødelægge filmbranchen?
Er du stoppet med at gå i biografen?

 
Politiken

Tags: 
Nøgleord: