Chokerende: 17.000 unge misbrugere i Danmark

Chokerende: 17.000 unge misbrugere i Danmark

image title: 
Foto: Kasia Bialasiewicz/123rf.com
Danmark har ifølge Sundhedsstyrelsen 11.000 hash-misbrugere i alle aldre, men den påstand skydes nu til jorden i en ny undersøgelse foretaget af Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet. Her har man nemlig fundet frem til, at der alene blandt de 15-25-årige findes hele 17.000 personer, som kan siges at være hash-misbrugere.

Mads Uffe Pedersen, der har ledet undersøgelsen, fortæller, at tre ud af fire misbrugere er drenge, og at de som regel befinder sig på erhvervsskolerne frem for eksempelvis gymnasiet. Derudover er det oftest de udfarende typer, der ender i et misbrug.

”Det er dem, der har svært ved at sidde stille og svært ved at koncentrere sig og som nemt kommer i konflikt med lærere og andre i skolen,” siger Mads Uffe Pedersen til DR Nyheder.

LÆS OGSÅ: Mange indvandrerdrenge dropper uddannelsen

De nye tal afslører en problematisk tendens, ikke mindst fordi unge misbrugere er i stor fare for at droppe deres uddannelse. Misbruget kan også få konsekvenser for resten af livet, fortæller Mads Uffe Pedersen.

”Når man starter med at ryge rigtig meget hash i en tidlig alder, så går man også i stå, og det kan have nogle konsekvenser. Måske også resten af livet.”

Ifølge undersøgelsen har 43 procent af alle unge prøvet at ryge hash. Det karakteriseres dog kun som et misbrug, hvis man ryger mindst 20 dage på en måned.

Hvordan tror du, at man kommer problemet til livs? Kan det forsvares at ryge hash?

DR.dk
Tags: 
Nøgleord: