Chokeret familie fandt skarp tegnestift i risengrød

Chokeret familie fandt skarp tegnestift i risengrød

image title: 
badmanproduction/123rf.com

Den 1. december spiste Mette Josefine Catters og hendes familie fra Gislinge tradition tro risengrød til aftensmad. Den 32-årige mor til tre, havde købt risengrøden i REMA 1000.

Men denne aften gjorde familiens fireårige datter et usædvanligt fund, der gav hele familien et kæmpe chok. I datterens portion risengrød lå en skarp tegnestift.

”Ved et tilfælde så min datter, at der lå en tegnestift i hendes mad. Det var virkelig et held, at hun opdagede den, inden hun fik den i munden”, fortæller Mette Josefine Catters til Ekstra Bladet.


LÆS OGSÅ: Hun blundede og vågnede først et halvt år senere.

Fundet rystede familien, og hvis tegnestiften ikke var blevet opdaget i tide, kunne det have haft alvorlige konsekvenser.

Til Ekstra Bladet fortæller Mette Josefine Catters:
”Jeg blev selvfølgelig meget chokeret, da det gik op for mig, hvad det var. Det kunne jo være gået helt galt”.

Mette Josefine Catters har efterfølgende taget kontakt til REMA 1000s hovedkontor, der har sendt henvendelsen videre til producenten af risengrøden.

Producenten har sendt tegnestiften til analyse og først herefter vil det være muligt, at konkludere på, hvorvidt problemet er begrænset til den ene portion risengrød.  

Tør du spise færdigkøbt risengrød?


Se billedet af tegnestiften her: Ekstra Bladet 


Tags: