Chokeret nabo: Fortryder jeg så den døde

Chokeret nabo: Fortryder jeg så den døde

image title: 
Foto: Rostislav Adamovský/123rf.com
Mandag aften blev en 68-årig mand fra Randers anholdt og sigtet for drabet på sin 56-årige hustru. Efter drabet løb han ind til sin nabo, Birgitte Nielsen.
 
Birgitte Nielsen sad og så julekalender med sin datter, da det pludselig ringede på døren.
 
"Julekalenderen var lidt uhyggelig, da det pludselig ringede voldsomt på døren. Jeg listede derfor ud i køkkenet for at se, hvem det var, men så gik han bare ind,” fortæller Birgitte Nielsen.

LÆS OGSÅ: Kendt skønhedsprodukt trækkes tilbage


Ude fra entréen kunne Birgitte Nielsen høre sin 68-årige nabo, der beroligede hendes hund, indtil han råbte:

”Du skal følge med mig, jeg har skudt hende.”

Birgitte Nielsen fulgte efter manden ind i hans rækkehus.

”Jeg har fortrudt, at jeg gik med, for jeg kiggede bare ind i stuen med en halvt øje og kunne se, at hun sad i sofaen med armene ud til siden,” fortæller Birgitte Nielsen.

Den 68-årige mand var ifølge Birgitte Nielsen meget oprevet.

”Han råbte, at han skulle anholdes, så jeg tror, at han fortrød det lige med det samme.”
Efter det makabre syn løb Birgitte Nielsen ind til en anden nabo for at ringe 112, fordi hun selv var alt for chokeret til at kunne gøre det selv. Ifølge Birgitte Nielsen er det ikke første gang, at politiet er hos parret, der har haft nogle problemer.

”Jeg tror, at de har været lige gode om deres problemer,” siger Birgitte Nielsen.

Har du nogensinde set et dødt menneske?
 
Ekstra Bladet
 
 
 
Tags: 
Nøgleord: