Cyklister har farlige vaner

Cyklister har farlige vaner

image title: 
Foto: Francis Dean/123RF
En ny undersøgelse som TNS Gallup har lavet på vegne af Gjensidige og Nykredit Forsikring afslører, at mere end hver fjerde cyklist sms’er, tjekker mail og bruger Facebook mens de cykler.
 
“Problemet med at sms’e og tjekke mail er, at du ikke kun slipper styret med den ene hånd, du fjerner også blikket fra trafikken. Dermed fjerner vi opmærksomheden fra det, der burde være vigtigst. Og det er enormt farligt, for vi ved, at manglende opmærksomhed er årsagen til langt de fleste ulykker i trafikken.”
 
LÆS OGSÅ: Skal der farver på fotovognene?
 
Men der er ikke kun tale om, at det er farligt at bruge mobiltelefonen mens man cykler, det bidrager også til en meget dårlig trafikkultur, understreger han:
 
“Det bør ikke være en del af cykelturen at tjekke mails og sms’er. Jeg synes, der tegner sig et billede af en dårlig trafikkultur, hvis vi ikke kan lade telefonen være, når vores cykelture er så korte. Den sms eller mail må kunne vente, til vi stiger af cyklen igen,” siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring til Politiken.
 
I undersøgelsen fremgår det desuden, at danskerne i højere grad accepterer håndholdte mobiltelefoner på cykelstien end bag rattet. Hele 75 procent mener, at det er uacceptabelt, når billister bruger deres telefoner uden headset, mens kun 66 procent synes, det er forkert, at cyklister taler eller bruger telefonen mens de cykler.
 
LÆS OGSÅ: 17.000 unge risikerer hjerneskade
 
»Farten er højere i biler, og konsekvenserne i tilfælde af uheld er derfor langt større for en selv og medtrafikanter. Men det gør det altså ikke mindre risikabelt at bruge sin mobiltelefon, mens vi cykler,” siger Kim Rud-Petersen og fortsætter:
 
“Man kan meget hurtigt komme meget galt af sted, hvis man vælter og eksempelvis slår hovedet mod kantstenen eller bliver påkørt af en bil. Det er altafgørende at holde øjnene på vejen og de andre trafikanter.”
 
Kim Rud-Petersen mener derfor, at der skal gøres op med tanken om, at det er mere acceptabelt på cykel end i bil.
 
Desuden viser undersøgelsen, at cyklisternes adfærd er den samme, uanset alder, køn og bopæl.
 
Hvornår synes du, at det er acceptabelt at bruge sin mobiltelefon i trafikken?
 
Politiken
 

Tags: