Dødstrusler efter interview hos TV2

Dødstrusler efter interview hos TV2

image title: 
Foto: jedimaster/123rf.com
Torsdag aften kl 21:10 blev den berygtede dokumentar ‘De udviste vender tilbage’ vist på TV2. Camilla Pedersen, som er 21 år og fra Frederiksværk, medvirker sammen med hendes bosniske kæreste, Mirza.
 
Mirza er blevet udvist tre gange, og har brudt sit indrejseforbud. Han vil gerne være i Danmark sammen med hans kæreste og deres to små sønner, siger han i dokumentaren.
 
Men efter utallige ulovlige gerninger, heriblandt brud på indrejseforbud og adskillige røverier mod b.la Nordea, må Mirza ikke komme ind i Danmark igen – nogensinde.
 
Mirza har dog ikke tænkt sig at overholde dette.“Så kommer jeg tilbage og laver en terrorhandling og sprænger et eller andet og siger, at det er dem, der har fået mig ud i det her”, siger han i dokumentaren.
 
Udtalelsen har allerede skabt stærke reaktioner rundt omkring på internettet.
 
Men det er ikke kun Mirza, der får opmærksomhed efter udsendelsen. Hans kæreste, Camilla, har efter sit interview i Go’ Morgen Danmark torsdag morgen modtaget utallige af ubehagelige og grove trusler.
 
Hun oplyser til TV2, at hun har fået racistiske breve og dødstrusler. “Det er helt okay, at folk har en mening, men ligefrem at skrive ’skyd dem’ og ’henret dem’… Jeg har det ikke godt. Jeg er skuffet og flover mig over danskerne og mit land lige nu. Tænk, at folk er så modbydelige over for hinanden. Det er sørgeligt, at der tilsyneladende ikke er mange gode mennesker tilbage”.
 
Synes du, at reaktionerne er uberettiget? Hvordan mener du, at parret skal tackle deres situation?
 
Læs mere om sagen HER
 
TV2

Tags: