Døv kunde fik denne rørende besked

Døv kunde fik denne rørende besked

image title: 
Foto: Privatfoto/Facebook
En døv mand, som besøger sin lokale Starbucks et par gange om ugen, har delt en rørende besked, som han har fået af en af baristaerne.
 
Ibby Piracha er en 23-årig mand fra byen Leesburg som ligger i den amerikanske stat Virginia. Sidste uge var han i den populære kaffekæde, Starbucks, for at få en Frappuccino. Ibby Piracha kommer i den lokale Starbucks et par gange om ugen, men havde aldrig troet, at han skulle få denne besked, som en ung barista gav ham:
 
”Jeg er begyndt at lære tegnsprog, så du kan få den samme oplevelse som alle andre”, stod der i beskeden, og baristaen spurgte, hvad han ville have på tegnsprog.
 
”Åh, hvor jeg elsker dette sted,” skrev Ibby efterfølgende på sin Facebook-side, hvor han også delte baristaens besked. Han bad desuden alle om at dele hans opslag, så folk med hørelse kan forstå, hvordan de kan hjælpe det døve samfund.

LÆS OGSÅ: Pige død af at oplade telefon i badet

Ifølge det britiske medie, Metro, er Ibby senere blevet interviewet af en lokal nyhedsstation, hvor han forklarer, hvor rørt han er over, at baristaen er i gang med at lære sig selv tegnsprog ved at se YouTube-videoer.
 
”Jeg var så rørt over, at hun rent faktisk ville lære tegnsprog,” fortalte han nyhedsstationen og fortsatte:
 
”At hun rent faktisk ville lære et helt nyt sprog.. Tegnsprog er virkelig et helt andet sprog, og at hun ville lære det på grund af mig? På grund af en døv kunde? Jeg er meget, meget, imponeret!”
 
Har du nogensinde lært dig selv noget via YouTube?
 
Metro
 
Tags: