Dansk Folkeparti indtager tronen

Dansk Folkeparti indtager tronen

image title: 
Foto: Francis Dean/123RF
Pia Kjærsgaard fra det frembrusende Dansk Folkeparti er nu officielt blevet valgt til Folketingets Formand. Det skete på Christiansborgs første møde efter valget.
 
På mødet pegede et flertal på repræsentatanten fra det største borgerlige parti i landet. SF og Enhedslisten havde på forhånd givet udtryk for, at de ikke ville stemme på Kjærsgaard, som er blevet den første kvinde på den meget ærefulde post.
 
LÆS OGSÅ: Blå blok: Skat krænker dit privatliv
 
Alternativet og De Radikale nægtede også at give deres stemmer til hende. Men det endte alligevel med, at hele 87 medlemmer stemte for hende, 16 stemte imod og otte politikere stemte blankt.
 
Da det stod helt klart for alle, at Pia Kjærsgaard med de 87 stemmer kunne indtage formandsposten, blev hun klappet op til formandsstolen, hvor hun sagde:
 
LÆS OGSÅ: Skaarup: LA fører umoden politik
 
“Jeg vil bestræbe mig på at være hele tingets formand. Jeg ser frem til det kommende arbejde med stor glæde. Det er en stor ære og en opgave, jeg er ydmyg over for. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at være en god og retfærdig formand for alle partier.”
 
Kjærsgaard afløser med sin nye post Mogens Lykketoft (S).

“Der er så megen historie, traditioner og værdier her, som jeg vil arbejde for at værne om. Tak for valget - og så går vi i gang med arbejdet.”
 
Hvad er din holdning til, at Pia Kjærsgaard nu indtager Folketingets fineste post? Burde det havde været Helle Thorning-Schmidt i stedet for?
 
Politiken