Dansk pensionist udnyttet af thai kæreste

Dansk pensionist udnyttet af thai kæreste

image title: 
Foto: tktktk/123rf
Matthias Nissen er blot én af mange middelaldrende og ældre vestlige mænd, der tager til Thailand og møder væsentligt yngre thai-kvinder. 

I dag har den 55-årige pensionist et forhold til en jævnaldrende thai-kvinde, der forsørger sig selv. Men sådan har det ikke altid været. 

Han fortæller, at hans tidligere kæreste, som arbejdede i Bangkok, blev et dyrt bekendtskab for ham. 

“Jeg mødte hende i en pæn massageforretning. Jeg faldt i søvn under massagen, men da jeg vågnede op, lå denne yndige kvinde på briksen ved siden af. Hende inviterede jeg på kaffe. Det skulle jeg aldrig have gjort. Det blev den dyreste kop kaffe nogen sinde,” fortæller han til Ekstra Bladet. 

Forholdet endte med at koste ham “nogle hundrede tusinde danske kroner over to år”. Hans venner forsøgte at advare ham, men han var blind af kærlighed. 

“Thaierne har det sådan, at man skal betale for gaver. De har en naiv tro på, at vesterlændinge er omvandrende hæveautomater. Da jeg havde kendt hende i trekvart år, skulle jeg betale for en uddannelse til hendes datter, som ikke var hendes biologiske datter. Det var ret kostbart. De overdrev udgifterne, så jeg betalte mere, end den faktisk kostede,” fortæller han om, hvordan han blev snydt. 

LÆS OGSÅ: Amnesty: Ja til prositution

Han fortæller, at det blev skruen uden ende, og det var først efter to år, at han fik nok. Det blev dog ikke uden andre former for omkostninger at komme ud af forholdet. 

“At møde en vestlig mand er en opgradering af levestandarden for en thaikvinde. Hun forsøgte at fastholde mig, og det endte med, hun spredte sladder om mig i lokalområdet,” fortæller han. 

Hans kæreste var 15 år yngre end ham selv og på spørgsmålet om, hvorvidt han er en “gammel gris” svarer han: 

“Måske på grænsen til det. Jeg har sagt til mig selv, at det vil jeg ikke være med til. Min nye veninde er midt i halvtredserne, hun er selvstændig, og jeg betaler intet for hende ud over, når vi spiser ude engang imellem.”

Hvad synes du om, at ældre, vestlige mænd  tager til Thailand med penge for at finde en thai-kæreste? 

Ekstra Bladet
Tags: 
Se debatter