Dansk skuespiller indlagt med hjerneblødning

Dansk skuespiller indlagt med hjerneblødning

image title: 
TV 2 / DANMARK
Den 37-årige danske skuespiller Robert Hansen har i længere tid været plaget af smerter og troede at det skyldtes en frossen skulder, men det viste sig at være langt mere alvorligt.

Mandag den 21. august blev han ramt af en hjerneblødning hjemme i sin lejlighed på Frederiksberg.

Kort efter blev han indlagt på Rigshospitalet i København og her ni dage efter er hans stadig indlagt og under observation. Det fortæller Robert Hansens agent Steen Hassing ifølge BT.

”Lægerne siger, at han er i bedring. Han kan bevæge sig, og han kan snakke. Men det er klart, at de (lægerne, red.) er ekstra opmærksomme i denne her situation på grund af det, han har haft med hjertet,” siger Hassing til BT.

LÆS OGSÅ: TV 2-vært tæt på at fryse ihjel over Atlanten

Tilbage i 2015 fik Robert Hansen konstateret en rift i hjertets kranspulsåre. Riften var så alvorlig, at den var livstruende og krævede en otte timer lang hjerteoperation.

Nu er uheldet endnu en gang med den danske skuespiller og selv om det endnu er uvist hvornår han igen kan komme hjem, har han hele sin familie ved sin side.

”Robert skal nu have fred og ro til at komme sig. Han har sin nærmeste familie omkring sig. Det håber vi, at folk vil respektere,« siger Steen Hassing til BT.

Hvad husker du bedst Robert Hansen for?

BT
Tags: 
Nøgleord: