Danskerne bytter gaver for 250 millioner kr.

Danskerne bytter gaver for 250 millioner kr.

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf
Allerede fra klokken 7 i morges var det muligt i stormagasinet Magasin at bytte gaver og gå på udsalg. Det kan synes enormt tidligt for de fleste mennesker, men ifølge Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 virksomheder, kan dagen i dag give travlhed, og så er det måske bedst at starte så tidligt som muligt.
 
Baseret på årets julehandel forventer Dansk Erhverv, at danskerne vil bytte gaver for omkring 250 millioner kroner.
 
”Sidste år byttede hver tredje dansker én eller flere julegaver, og det billede forventer vi også i år,” fortæller Bo Dalsgaard, chefkonsulent i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.
 
Bo Dalsgaard fortæller desuden, at man skal være opmærksom på de gældende bytteregler. Der er nemlig forskel på byttereglerne afhængig af, om gaven er købt online eller i en fysisk butik.
 
Er julegaven købt på internettet har man ifølge loven 14 dages fortrydelsesret, mens de fysiske butikker selv bestemmer, hvilke bytteregler de er pålagt.
 
Hvad mener du om danskernes forbrug? Skal du bytte nogle gaver i år?
 

TV2
Tags: 
Nøgleord: