Debattør: Hjemløse er dovne og burde arbejde

Debattør: Hjemløse er dovne og burde arbejde

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf
jens261 er dagens debattør. Han mener, at de hjemløse, der sælger hjemløsebladet Hus Forbi, er dovne. Han skriver:

”… der, hvor jeg vil hen, er, hvordan kan han stå der, en person som har sin fulde førlighed, han kan jo bruges ude på arbejdsmarkedet, og der er ALTID arbejde at få, men de gider bare ikke arbejde, så jeg køber aldrig deres blad.”

Han har selv prøvet at være arbejdsløs, men han gad ikke finde sig i kommunens krav til at modtage understøttelse. Derfor meldte han sig ind i et vikarbureau og havde arbejde dagen efter.

Det argument køber brugeren Natara dog ikke. Natara mener, at det at sælge Hus Forbi blandt andet afholder folk fra at ende i kriminalitet. Hun skriver yderligere:

”(Det er, red.) heller ik’ for sjov, når de står der med stivfrosne lemmer om vinteren vel?”.

Heller ikke hos brugeren fuerzzz møder jens261 opbakning. fuerzzz skriver blandt andet:

”Og når man ikke HAR noget hjem, men oftest er henvist til enten at sove udendørs eller på forskellige natherberger (hvis altså man kan finde et som ikke allerede er fyldt), hvordan i alverden skulle man så kunne få en hverdag med 8-16 job til at fungere?”.

Andre brugere er dog enige med jens261 og mener for eksempel, at de hjemløse kan leve for kontanthjælp.

Hvad mener du om de hjemløse? Er de dovne, eller er de rent faktisk dårligere stillet? Deltag i debatten her!
Tags: