Debattør: Kongehuset er som en desperat kæreste

Debattør: Kongehuset er som en desperat kæreste

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
“Jeg ved da, at mange stadig er glade for at læse om Prins Henriks nyeste påfund i Se&Hør og glane ved de søde billeder af kronprinseparrets børn i Billedbladet. Men det er præcis også, hvad de kongelige er i dag – reduceret til kendisser på linje med sangtalenter som Rasmus Seebach og Medina.”

Sådan skriver debattøren Mette Viktoria Pabst om kongefamilien i et indlæg i Jyllands-Posten.

“Nogen, vil måske af og til synes, det er sjovt at høre om i de kulørte blade – men ikke nogen, der skal have hverken indflydelse eller magt i vores land,” fortsætter hun.

Hun mener, at kongehuset er et levn fra forrige årtusinde, som ikke hører et moderne demokrati til, og hun stiller spørgsmålstegn ved, om den royale familie er apanagen værd.

“Hvorfor gider danskerne betale flere hundrede millioner hvert år på at holde deres kendisser på flotte slotte med prægtige kjoler og massevis af tjenere? Vi lever ikke i fortiden. Vi kan rent faktisk få underholdning, kendisser og drama uden at skulle betale uhyrlige summer ind til en familie, der tilfældigvis kan kalde sig kongelige,” skriver hun.

Desuden mener hun, at kongehusets nylige indrykning på de sociale medier skal ses som et desperat forsøg på komme dalende popularitet til livs.

“Men helt ærligt virker den pludselig opvågning til det 21. århundrede mere som en desperat kærestes sidste skrig på opmærksomhed end noget andet,” skriver hun.

Kongefamilien har på Facebook fået 80.000 følgere, mens 43.000 har valgt at følge dem på Instagram.

Hvilken betydning har kongehuset for dig?

Avisen
Tags: