Debattør: Min veninde lyver, hvad gør jeg?

Debattør: Min veninde lyver, hvad gør jeg?

image title: 
Foto: Catalin Pop/123rf.com
”Min rigtig gode veninde er lystløgner, og hun lyver om små, fuldstændigt ubetydelige ting, som for eksempel, hvad hun har fået til aftensmad, hvor hun var ude at spise, hvad hendes sko har kostet, og hvilken karakter hun fik i sin opgave,” sådan indleder dagens debattør, DenStuderende, sit debatindlæg, hvor hun spørger de andre Sol-debattører ind til, hvad hun skal gøre, og om hun skal konfrontere veninden.

Og der er forskellige bud på, hvordan DenStuderende skal tackle sin veninde.

LÆS OGSÅ: Debattør: Vinder religion over videnskab?

”Overgå hende, når hun nævner noget. Sig dit har været dyrere og højere karakter,” foreslår debattøren Marquin.
Til gengæld er debattøren cecilie.s ikke sikker på, at veninden nødvendigvis er lystløgner. Hun skriver:

”Nu sidder jeg og tænker på, om det er dig, som spørger hende om de forskellige ting, eller om I hænger sammen som ærtehalm. Kunne hendes grund være at hun ikke ønskede at informere dig om forskellige ting? Det er bare en tanke.”
Derimod mener Honda-man, at situationen kræver en konfrontation:

”Jeg synes, at du bør konfrontere hende med det. For det første er det ikke normalt, og for det andet, hvordan kan du vide, at det kun er ubetydelige ting? Det kan være at hendes problem er større end som så. Snak med hende og prøv indirekte at få hende til at indrømme det. Det kan i realiteten være, at hun har brug for hjælp,” skriver han.

Har du nogensinde kendt nogen, der var lystløgner og hvad er dit råd til DenStuderende?

Deltag i debatten her!
 
Tags: