Debattør: Vi slår jævnligt op – hvad gør jeg?

Debattør: Vi slår jævnligt op – hvad gør jeg?

image title: 
Foto: Iakov Filimonov/123rf
Sommer84 spørger SOL.dk’s brugere til råds om sit parforhold. Hun har været sammen med sin kæreste i fem måneder, og han er ifølge hende selv en fantastisk mand. Der er dog et stort problem:

”MEN, hver gang han bliver sur på mig, slår han op,” skriver hun og fortsætter:

”Det gør, at jeg i forholdet, hele tiden er bange for at gøre noget der gør ham sur, for så er jeg bange for, at han slår op. Han slår op fordi han synes jeg er egoistisk, og det er virkelig ikke min mening. Måske har han ret i at jeg er det, men han gør også ting der sårer mig, og jeg påpeger det sjældent, for jeg vil gerne være rummelig - jeg holder det for mig selv, tænker det igennem og så er det alligevel ikke værd at påpege”.

 Hun har snakket med ham om, hvordan hun har det, når han bliver sur. Han udviser forståelse og lover, at det ikke sker igen. Det gør det dog, siger Sommer84, der dog slår fast, at han er en god mand, en god kæreste, og at hun elsker ham.

Brugeren kaspermj advarer dog Sommer84:

”Nej, han er ikke en god mand. Og nej, han er ikke en god kæreste,” skriver kaspermj og fortsætter:

”Drop ham. Tag en tudetur og få noget hjælp. Professionelt hvis det er det der skal til. Den mand du har gang i her er narcissistisk på grænsen til psykopati,” mener kaspermj, som bakkes op af Janniepigen:

”Han lyder bestemt som en mand med nogle issues, og at han kører sådan på din selvtillid. For mig lyder det som psykisk terror, og det bliver kun værre fra nu af,” skriver hun og råder Sommer84 til at komme ud af forholdet hurtigst muligt.

Hvad gør man i Sommer84’s situation? Deltag i debatten her!
Tags: 
Nøgleord: