Deltidsmedarbejdere i dagpengedrama

Deltidsmedarbejdere i dagpengedrama

image title: 
Foto: Maria Dubova/123rf
En ny opgørelse lavet af fagforbundet HK viser, at hver fjerde person på arbejdsmarkedet i dag er ansat på deltid, og det er en drastisk stigning siden 2000, hvor det blot var lidt over hver femte, som arbejdede mindre end 37 timer ugentligt. Det skriver Politiken.
 
Det er svært for de deltidsansatte at optjene retten til dagpenge og i det hele taget få adgang til dagpengesystemet. Årsagen til dette er, at arbejdsmarkedet er indrettet efter fuldtidsansatte, mener HK.
 
Formand for HK, Kim Simonsen, udtaler til Politiken:
 
“Hvis du skal have ret til dagpenge, skal du enten komme direkte fra en uddannelse, eller optjene hvad der svarer til et års fuldtidsarbejde. Det er utroligt svært, når man ikke har 37 faste arbejdstimer om ugen.”
 
LÆS OGSÅ: Trukket i kontanthjælp efter erstatning for indbrud
 
De fleste deltidsansatte har et ønske om at arbejde mindre end en fuldtidsansat, men på trods af dette er flere deltidsansatte begyndt at efterspørge flere arbejdstimer.
 
“Når det er svært at komme ind i dagpengesystemet, bliver folk i stedet kontanthjælpsmodtagere. Det mister de ikke kun penge på, men også al den hjælp til aktivering, som er en del af dagpengesystemet. På den måde får vi et A- og et B-hold på det danske arbejdsmarked,” forklarer Kim Simonsen.
 
 LÆS OGSÅ: Privatisér alle sygehuse, men stop brugerbetalingen
 
Men hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er man ikke enig i HK’s kritik af dagpengesystemet:
 
“Tværtimod er det positivt, at vi på det danske arbejdsmarked har så fleksible ansættelsesformer. Det er en fordel for medarbejderne, som har friheden til at arbejde mindre, hvis de for eksempel vil have mere tid med deres børn, og det er en fordel for virksomhederne, som kan ansætte folk på deltid, hvis de ikke har behov for en ny fuldtidsansat,” udtaler chefkonsulent i DA,cMartin Steen Kabongo.
 
Hvad mener du om dagpengesystemet? Synes du, at der er behov for en ændring der skaber bedre vilkår til deltidsansatte?
 
Politiken

Tags: 
Nøgleord: