Denne medicin giver 80.000 danskere hovedpine

Denne medicin giver 80.000 danskere hovedpine

image title: 
Foto: 123rf.com
Er du en af de mange danskere, der ofte går rundt med dunkende hovedpine? Så skal du passe på med at prøve at komme den til livs med smertestillende medicin.

En ny stor undersøgelse foretaget blandt 129.000 danskere, anslår nemlig, at 1,8 procent af danskerne over 16 år har udviklet kronisk hovedpine som følge af deres forbrug af hovedpinepiller. Det svarer til, at 82.000 danskere lider af den såkaldte medicin-overforbrugs-hovedpine (MOH), skriver metroxpress.

Rigmor Højland Jensen, som er professor på Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital og medforfatter på studiet, forklarer, at man er i risikogruppen ligeså snart, man har tendens til at have hovedpine.

LÆS OGSÅ: Dansk betjent er verdens bedste

For MOH-patienter gælder det først og fremmest om at komme i den rette behandling for deres primære hovedpine. Ellers bruger de smertestillende medicin til brandslukning hver gang, da de let går i panik, når smerterne bliver ulidelige, siger hun og forklarer, at det kan få fatale konsekvenser, hvis man ikke kommer ud af sit forbrug.

"For hovedpinepatienter er det farligt at tage meget smertestillende medicin, fordi det for dem skaber og vedligeholder en forgiftningshoved-pine, som kunne have været undgået," siger hun.

Hun bakkes op af Hanne Johannsen, formand i Migræne & Hovedpineforeningen, som oplever en stigning i antallet af henvendelser fra folk med medicinudløst hovedpine.

Der er sket en stigning, efter at man de senere år er blevet opmærksom på det. Vi ser rigtig mange, som tager alt for mange hovedpinetabletter, fordi de er desperate og bange for at miste deres arbejde eller at blive smidt ud af deres studie, siger Hanne Johannsen.

Hvad gør du for at slippe af med din hovedpine?

TV 2
 
Tags: