Der registreres flere voldtægter end nogensinde

Der registreres flere voldtægter end nogensinde

image title: 
Foto: dmitrimaruta/123rf
I årets første kvartal har politiet i gennemsnit registreret 2 voldtægter om dagen - eller 173 samlet, skriver metroxpress.
Der er ifølge avisen tale om en rekordstor stigning på 66 procent. I de første seks måneder af årene 2012-2014 blev der i gennemsnit registreret 158 voldtægter.

En del af stigningen kan forklares med, at politiet er begyndt at registrere voldtægtssager anderledes efter kritik fra Rigsadvokaten. Førhen blev de såkaldte undersøgelsesnumre, som er sager, hvor der ikke er rejst sigtelse, ikke registreret som voldtægtssager.

LÆS OGSÅ: Dansker gruppevoldtaget i Indien: Her er dommen

Det er ikke kun antallet af registreringer, der er steget. Der er også rejst flere sigtelser i 2015, hvor 327 sager endte med sigtelser mod 274 i 2013.

“Det er positive tegn og tyder på, at politiet er begyndt at tage sagerne mere seriøst, når flere bliver sigtet for voldtægt. Det er virkeligt positivt, hvis vi nu får nogle reelle tal for, hvor mange voldtægter der bliver anmeldt,” siger teamleder Stinne Bech fra Amnesty.
Hos Rigspolitiet anerkender man stigningen.

“Den altovervejende grund til den store stigning er nok, at vi er begyndt at registrere sagerne anderledes. Noget kan også skyldes det store fokus, der har været på voldtægter, der måske kan få flere til at anmelde,” siger politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Nationalt Efterforskningscenter.

Tror du, at det store fokus på voldtægter kan føre til flere falske anmeldelser?

MX
Tags: