Der skal være mere ligestilling i historiebøgerne

Der skal være mere ligestilling i historiebøgerne

image title: 
Kilde: pixabay
Kun mellem 12 og 16 procent af de omtalte personer i de svenske undervisningsbøger er kvinder. Eksperter er enige om, at dette ikke kan forklares af tidligere tider, hvor det for eksempel var mænd, der ledede hæren, eller var videnskabsmænd. Ifølge eksperterne, er det derimod et resultat af forfatteres og redaktørers diskrimination af betydningsfulde kvinder i historien.

Det er en diskrimination, der i sidste ende kan påvirke skoleelevers læring. Det mener professor og ligestillingsforsker Ann-Sofie Ohlander:

”Det er skandaløst set fra et demokratisk perspektiv. Risikoen er stor for, at unge piger bliver ligeglade med historie, for det handler ikke om dem”.

Forlægger Thomas Johansson mener dog, at det er en vanskelig opgave at ligestille, så alle får lige meget fokus:

”Det er svært, og i historiebøgerne er man nødt til at udelade meget. Det bliver standardhistorien, der er tilbage, og den indeholder flest mænd."

Hvad mener du? Er det svensk hysteri, eller bør man fokusere mere på kvinderne i undervisningsbøgerne?
 
b.dk
Tags: